Udbytterig uddannelsesmesse på Hirtshals Skole

Det var en fornøjelse for både gæster og elever at besøge og være en del af uddannelsesmessen torsdag på Hirtshals skole

129

Torsdag havde 9. årgang på Hirtshals Skole lavet udstillinger om deres praktikpladser rundt omkring i det nordvestligste Vendsyssel.

Alle elever havde forud selv skullet lave ansøgning, aflevere denne personligt for afslutningsvis at lave en messestand, hvor hver elev præsenterede sit praktikophold.

– Flot arbejde og sikke mange spændende og forskelligartede praktikpladser. Lige fra dyrepasser og fisker til tandlæge, webdesigner, pædagog og mange flere. Man fornemmer, der ligger seriøse tanker bag deres ansøgninger, lyder det fra Hanne Magnussen hos Hirtshals Service Group.

Andreas Bertelsen valgte at søge praktikplads som skibsmontør hos MarineShaft. Han har været glad for opholdet, fortalte han og har fået lov at lave noget ”rigtigt arbejde”.

– Vi håber, det har givet ham lysten til at fortsætte i den maritime branche, slutter Hanne Magnussen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments