Lørdag morgen satte trænere og spillere på U17 fra Team Horne/Hirtshals kurs mod Catalonien, hvor de i uge 42 deltager i Costa Brava Cup.
Busturen ned igennem Europa over Stuttgart i Tyskland samt Lyon og Marseilles i Frankrig gik forrygende, hvorefter alle kunne indlogere sig på hotel i Catalonien.
Her har dagene siden ankomsten budt på masser af fodbold og afslapning ved poolen samt selvfølgelig en udflugt til Nou Camp i Barcelona.
Planen for hjemturen er ifølge Lene Lynggard Jensen, at alle bliver hentet fredag kl. 9.00, hvorefter de kører ind til Lloret de Mar.
Her er der opsamling for de ni danske dommere og det U14 drengehold fra Fjerritslev, som også var med bussen ned til Catalonien.
FlaskePosten.nu ønsker spillere og trænere nogle fortsat fantastiske oplevelser og en rigtig god tur hjemover til Vendsyssel.