Torsdag aften skulle U14 drengene fra Horne KFUM spille kvartfinale i Kredscuppen ude mod Vadum.
I sidste sæson stod selve finalen ligeledes mellem lige præcis disse to hold, så det var med spænding, at drengene så frem til denne kamp.
Med afbud på grund af sygdom og skader måtte drengene tage afsted fra Horne med kun 7 spillere, hvilket altså kun lige er nok til at stille hold.
Derfor var det i sig selv en udfordring, men med vilje til fight og godt spil kunne drengene tage hjem med en sejr på 18-11.
Dermed er de nu klar til semifinalen.