U13 pigerne fra BTI fik suveræn sejr over Aalbæk

Pigerne på U13 fra BTI var overlegne på udebane og gentog forleden succesen mod Aalbæk hjemme i Bindslev.

68

Pigerne fra BTI gik ind til torsdagens kamp som favoritter efter deres første kamp på udebane, hvor de faktisk var noget overlegne i forhold til Aalbæk.

– Aalbæk mødte med et afbudsramt hold, så ret hurtigt blev der scoret til 1-0. Herefter gik det kun en vej, og det var mod Aalbæks mål, noterer træner Jacob Nielsen.

– BTI spillede igennem hele kampen noget af det flotteste spil set længe. Virkelig godt pasningsspil, hvor pigerne bevægede sig for hinanden på hele banen, fastslår Jacob Nielsen.

– I torsdagens kamp var det Marie, der vogtede målet. Det klarede hun rigtig godt, og hun dirigerede sit holds forsvar meget fornuftigt lyder trænerens vurdering.

Kampens resultat blev 8-2, hvilket kunne være blevet meget større, hvis chancerne var blevet udnyttet.

Torsdagens målscorere: Heidi 4, Nikoline 2, Sarah 1 og Maja 1.

Næste kamp for pigerne er på mandag i Skagen.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
7 år siden

Godt gået piger