U10 pigerne fra Hirtshals fik flot 4. plads ved Jydsk Mesterskab

Kæmpe tillykke fra den lokale webavis til alle pigerne på U10 fra HH80 for en fantastisk sæson og en fornem 4. plads ved denne weekends Jydsk Mesterskab.

15

I formiddags spillede Hirtshals mod Ry i semifinalen ved Jydsk Mesterskab. Hirtshals var oppe mod et meget stærkt hold og var bagud 7-3 ved halvleg.

– HH80 kom lidt bedre med i 2. halvleg, men måtte kapitulere og acceptere et nederlag på 11-5 til et bedre hold, fortæller forælder Dan Andersen.

 

– Kampen om bronzen stod mellem HH80 og Gødvad. Netop Gødvad vandt med et mål i sidste sekund i indledende pulje, så pigerne fra Hirtshals var opsatte på revanche, lyder det videre fra Dan Andersen.

– Hirtshals startede svagt og kom bagud 3-0, men kom flot tilbage og stillingen ved pausen var 4-3 til Gjødvad. 2 halvleg blev dramatisk med brændte straffekast, skader og 2 minutters udvisninger, men desværre tabte HH80 med 7-5. Dermed slutter Hirtshals på 4 pladsen, noterer Dan Andersen.

Som forælder har han ros til folkene bag en flot arrangeret turnering, der sluttede med præmieoverrækkelser, hvorefter de trætte spillere, trænere og forældre køre nordpå igen med mange gode oplevelser i baggagen.

God opbakning og godt sammenhold i den lille håndboldklub HH80, fastslår Dan Andersen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments