
Lørdagens kamp for U10 drengene fra HH80 stod mod de jævnaldrende fra Aalborg KFUM. Der stod de ikke tilbage for pigerne fra Hirtshals.
En kamp, som spillerne i gult nemlig førte fra start til slut og vandt 11-7. Bedst var drengene dog, da der skulle løbes æresrunde. For de store rammer til trods stoppede drengene op og “dappede” mod publikum, da de nåede den ende, hvor Hirtshals huserede, til stor morskab for alle.
– Vi havde en god og hyggelig aften i fællesskabets tegn, hvilket det i sidste ende egentlig handler om, fortæller Kim Vrist fra HH80.
Desuden gjorde det heller ikke jagten på autografer mindre, da Aalborg Håndbold med en flot comeback sejrede over Mors/Thy.
Foto: Hans Wendelboe Bøcher.






















































