Tyvstart på løb hos Strand 8

Lørdag starter det virtuelle løb, som tøjfirmaet MOS MOSH har arrangeret i forskellige byer og herunder også i samarbejde med Strand 8 i Hirtshals.

1326

Rosé Run 2020 begynder officielt lørdag klokken 11 med fælles virtuel opvarmning. Alle har her i ugen kunnet komme i de butikker, som man har meldt sig til hos for at hente de betalte og bestilte t-shirts samt lidt chokolade og en flaske god rosévin.

For at danne et hold skulle man være tre personer. Holdet ved navn LDH bestående af Louise Hald, Dorthe Lauritzen og Hanne Skipper var dog allerede i dag nødt til at tyvstarte før det officielle løb, da alle havde aftaler andre steder lørdag.

Vejrguderne var heldigvis med de tre tyvstartere i dag, hvor de fik løbet 5 kilometer i den skønne omegn omkring Hirtshals. Bagefter stod den på kold rosévin og lidt lækkert til ganen hos Marie Louise Espersen i Strand 8.

Rigtig mange løbere fra blandt andet Havstrygerne vil deltage i løbet lørdag, idet Strand 8 faktisk er den butik, hvor der er meldt næstflest til Rosé Run 2020. Deltagerne her får da også en attraktiv rabatkupon til Strand 8.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments