Tyveri af genbrugstøj

Den ene tyveknægt gemte sig i genbrugscontaineren.

572
Foto: Arkiv.

Natten til tirsdag 11. september modtog vagtcentralen en anmeldelse om to personer, der havde stjålet tøj fra en Røde Kors-tøjcontainer i Hjørring.

De kørte i en lys varebil. En patrulje blev straks sendt af sted og begyndte at rundere efter bilen i området. Ved Nettos vareindlevering på Vellingshøjvej fandt betjentene varevognen.

Den ene gerningsmand blev fundet lige bag en container i nærheden. Den anden gerningsmand blev fundet i tøjcontaineren.

Begge gerningsmænd på henholdsvis 25 og 26 år blev anholdt og sigtet for tyveri. I varevognen fandt betjentene 58 affaldssække med tøj. De blev alle afleveret tilbage til Røde Kors.

Kilde: Nordjyllands Politi.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments