Det er uge 42, og det betyder, at mange danskere rundt omkring i landet holder efterårsferie.
Det betyder også, at Nordjyllands Politi får anmeldelser om indbrud fra både sommerhusejere, der har lagt vejen forbi et sommerhus efter noget tid, hvor der har været ubudne gæster, og andre borgere, hvor indbrudstyven har været forbi, fordi de selv har været på ferie eller hjemme ved svigerfamilien.
Nordjyllands Politi har gode råd til, hvordan du kan undgå indbrudstyven.
1) Tilmeld dig Nabohjælp. Tyven kan ikke lide opmærksomme naboer.
2) Få en kæde til indkørslen i sommerhuset. Sommerhuse står tit forladte igennem længere tid, så indbrudstyvene har tid til at stjæle hårde hvidevarer, eksempelvis. Hvis der er en kæde til indkørslen, skal de pludselig langt med en vaskemaskine på slæb.
3) Efterlad lidt opvask. Ser hjemmet livligt ud, bliver indbrudstyven væk. En haveslange i baghaven er også en god idé.
Har du flere gode råd, så del dem med vores følgere i kommentar-sporet herunder.
Ha’ en fortsat god efterårsferie.
Kilde: Nordjyllands Politi