Tyvekoster fundet fra indbrud i Asdal, Tversted og Tornby

I forbindelse med efterforskning af indbrud foretog Nordjyllands Politi i uge 44 og 45 ransagninger, hvor der blev fundet en del tyvekoster stammende fra indbrud i blandt andet Asdal, Tornby og Tversted.

10

I forbindelse med efterforskning af indbrud foretog Nordjyllands Politi i uge 44 og 45 ransagninger på adresser øst for Hjørring, hvorunder der blev sikret mange effekter, som politiet skønner stammer fra indbrud.

I anledning heraf blev to lokale mænd fængslet for lukkede døre den 30. oktober 2015 ved retten i Hjørring – sigtet for indbrud.

Det er lykkedes at placere nogle af effekterne til anmeldte indbrud, herunder 6 indbrud i fritidshuse i Tversted, et indbrud i fritidshus i Tornby, et i Aalbæk, et i en landejendom ved Astrup og et indbrud i en villa ved Asdal.

– Men vi har stadig mange effekter, som vi ikke har fundet ejere til, og dem vil vi nu selvfølgelig gerne finde frem til, siger politikommissær Peter Skovbak fra Lokalpolitiet i Hjørring.

Politikommissæren oplyser, at der er tale om en lang række effekter: Møbler, hvidevarer, lamper, fladskærme, musikanlæg og højtalere, andet indbo, spiritus, cykler, havetraktor, pulverslukkere, tæpper og dyner, værktøj, biopejs, musikudstyr, m.v.

– Hvis man genkender nogle af effekterne, så anmoder vi om, at man ringer til vores servicetelefon 114, siger Peter Skovbak.

Se fotomappper med effekterne nedenfor:

Link: Fotomappe 1

Link: Fotomappe 2

Kilde: Nordjyllands Politi.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments