Tyveknægte huserer fortsat i Hirtshals

FlaskePosten har tidligere omtalt det stigende antal indbrud i private hjem, hvilket fortsat er et problem også i Hirtshals.

34

Familien Stavad fik natten til søndag for anden gang på kort tid uindbudte gæster ved deres hjem i Hirtshals.

Majken kom hjem ved 21-tiden og Lasse ved 22.30 tiden. Da Lasse kom hjem stod en af familiens krukker midt i indkørslen, hvilket han undrede sig over og tænkte drengestreger, hvorefter han satte den tilbage.

Krukken_Familien_Stavad_FlaskePosten_1

Krukken i indkørslen.

Der stod imidlertid ingen krukke, da Majken kom hjem. Familien gik i seng, men Majken stod 20 minutter efter op for at hente en flaske vand og kiggede ud ad vinduet, hvor hun så to drenge; en ved familiens bil og en for enden af indkørslen.

Begge beskrives som højst 18 år gamle og ikke ret høje. Familien så ikke ansigterne på nogen af dem. Majken gik ud og råbte efter dem, hvorefter de stak i løb. Hun løb efter dem et stykke hen ad Lillehedenvej. Her forsvandt de ind mod kirkegården. Lasse hørte råbene og kom ud, men de uindbudte gæster var borte.

I samme ombæring vil vi på webavisen gerne benytte lejligheden til igen at pege på de initiativer, der rundt omkring er blevet taget til den såkaldte Nabohjælp. På forsidebilledet til denne artikel er det eksempelvis i kvarteret omkring Toftagervej i Hirtshals.

Myndighederne kan tydeligvis ikke dæmme op for det hele, så lad os endelig hjælpe hinanden med at passe på vores store og små værdier.

Har man konkrete oplysninger eller tip kan Nordjyllands Politi som altid selvfølgelig kontaktes på 114.

Mere om organiseringen af det nævnte initiativ kan findes via linket her: Nabohjælp

Foto: Familien Stavad og FlaskePosten.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments