To PH-lamper i glas var, hvad en eller flere indbrudstyve slap af sted med, da de lagde vejen forbi et firma på Østergade i Sindal i perioden fra den 6. og 13. april.
Gerningsmændene knuste en rude i hoveddøren, hvorefter de kunne låse døren op indefra. De to lamper blev klippet ned i et mødelokale.
Bliver du tilbudt en eller to billige PH-lamper, så hører Nordjyllands Politi gerne fra dig på telefon 114.