
Det er krigsskibet Sachsen-Anhalt, som er er en fregat fra den tyske flåde og den tredje enhed i Baden-Württemberg klassen også kaldet F125 klasse, der netop i disse timer ligger ud for Hirtshals.

Fregatten Sachsen-Anhalt aktuelt lokaliseret af Henning Hansen via VesselFinder.
Fregatten er selvfølgelig opkaldt efter staten Sachsen-Anhalt. Krigsskibet er den første enhed af dette navn i den tyske flåde. Tidligere har blandt andet de nye tyske krigsskibe Baden-Württemberg og Nordrhein-Westfalen flere gange anløbet Hirtshals Havn.

Lørdag eftermiddag tæt under land ved Hirtshals.
Ligesom værftet Howaldtswerke-Deutsche Werft, som er en del af ThyssenKrupp Marine Systems, har prøvesejlet ubåde af Super-Dolphin klassen i farvandet ud for Hirtshals.
Sachsen-Anhalt forventes mandag kl. 15 at anløbe Hirtshals Havn. Dette sker i denne omgang med henblik på bunkring fra tankvogn, idet fregatten afsejler kl. 22 samme aften.
Til gengæld er planen ifølge havnens hjemmeside, at fregatten igen anløber den 28. februar med henblik på almindelig henliggen, som det hedder hos Hirtshals Havn.





















































