Tyksak prøvesmagt hos Hyttefadet

Menukortet rummer masser af fristelser i form af fastfood hos Hyttefadet på havnen i Hirtshals, hvorfra vi denne søndag aften satte tænderne i en såkaldt Tyksak.

61

Mindst et dusin forskellige burgere samt en masse andet fastfood findes der på menukortet hos Hyttefadet ved siden af Color Lines gamle færgeleje på Hirtshals Havn.

Valget faldt imidlertid hurtigt på en såkaldt Tyksak. Navnet levede den fuldt ud op til, idet der var tale om en velvoksen burger med to gode bøffer, bacon, spejlæg, salat, agurk, tomat og rå løgringe samt dressing.

Tyksakken er på trods af det grønne islæt utvivlsomt noget af en kaloriebombe med ikke så lidt kolesterol, men det kan sandt at sige altså også ind imellem være befriende ikke at skulle være så kulinarisk korrekt.

Amarone kan nok heller ikke ligefrem anbefales til Tyksakken. Til gengæld flugter den fint med en kold Cocio. Tyksakken levede kort fortalt op til sit navn og mættede!

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments