Tversted Marked den 18.-19.-20. juli

I weekenden uge 29 er det ved at være tid. Tid til at slå et smut forbi Tversted Marked for at få en god dag, samt en på opleveren.

15
Foto: Arkiv.

Allerede nu er der gang i planlægningen af Tversted Marked.

Vagterne til de frivillige hjælpere er delt ud, øl og mad er ved at blive bestilt hjem i store mængder, og de sidste aftaler er så småt ved at være på plads.

Holdet bag Tversted Marked håber på godt vejr, samt en masse glade mennesker til at opleve den gode markedsstemning.

Desuden vil der i år på Tversted Marked være stor fokus på genanvendelse, hvor madaffaldet vil blive samlet ind og sendt til bioforgasning og blive til ny, grøn energi.

I denne anledning kan man også møde Lisbeth fra Nulskrald, lørdag den 19. juli, hvor hun vil byde på en romkugle og en snak om madspild.

Tversted Marked er desuden nu kommet med på facebook bølgen, og markedets hjemmeside har fået en fornyelse.

Du kan finde flere informationer på  www.tverstedmarked.dk

Vel mødt!

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments