Tværkommunal V-alliance mod kæmpevindmøller i Hjortnæs

Planerne om at udvikle kæmpevindmøller i Hjortnæs er ved at gå ind i en afgørende fase, der vil få stor betydning for fremtidens udvikling af området.

403
Foto: Pixabay.

Af Martin Bech (V), Brønderslev Byråd og Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring.

Alt imens miljøkonsekvenser, visualiseringer og alverdens rapporter om emnet heftigt diskuteres, skal vi huske at stille os selv det vigtigste spørgsmål – hvordan laver vi bedst den grønne omstilling?

Det er vores klare opfattelse, at den bedste måde at sikre grøn energi på, ikke er ved at lave vindmølleparker i baghaven til protesterende naboer, der kan se frem til nattestøj, en beskæmmede udsigt og herfra faldende huspriser. Næppe er det ej heller den bedste model at omdanne det kulturhistoriske landskab, der danne rammen om Børglum Kloster, til et hav af snurrende vindmøller på 150 meters højde.

For når mennesker flytter på landet, gør de det for at få ro, fred og skøn natur. De gør det ikke for at blive naboer til et stort vindmølleanlæg. Hvis ikke vi som politikere forstår denne simple logik, vil vindmølleopsætningerne ikke blive et udviklingseventyr, men nærmere et afviklingsmareridt. Der må derfor gælde to grundlæggende principper når vi i fremtiden skal udvikle grøn energi, i samspil med blomstrende lokalsamfund.

For det første må vi bestræbe os på, at vindmøller placere der, hvor de gør mindst mulig skade. Det er ikke kun på havet, men også i industriområder eller langs motorveje, der allerede er støjende og uskønne at se på. Her vil negative konsekvenser af vindmøller alt andet lige være væsentligt mindre – både for mennesker og nature.

Derudover må vi som politikere altid vise respekt for de mennesker, der skal bo og leve med konsekvenserne af at opstille vindmøller. Når forvaltningen i Hjørring Kommune blot foreslår at skrotte kommunens hidtidige principper for vindmøllernes størrelse for at sikre adgang til de størst mulige møller, er dette ikke et udtryk for den fornødne respekt.

Ligeledes må der også tages et hensyn til, at kommunegrænsen hverken fjerner støj- eller synsgener. Derfor er det også en uskik, når vindmøller placeres klos op ad kommunegrænsen, uden at nabokommunen og dets borgere har en reel chance for at sige fra. Dette til trods for, at byggegrunde i Stenum, der før i tiden var stor efterspørgsel efter, nu ikke kan sælges.

Naboer, der var klar til store udbygninger eller renoveringer, holder nu igen med at investere i deres ejendom. For der er ikke mange mennesker, der ønsker at bygge drømmeboligen op af 150 meter snurrende vindmøller, der både larmer og kaster skygge. Vi risikerer altså også, at man smadrer Stenum by, der ellers er noget så sjældent som en demografisk solstrålehistorie i landdistrikterne.

Hvis blot vi ender med at placere vores vindmøller der, hvor det første og bedste projekt byder sig til, uden omtanke for det lokale samfund og de berørte naboer, begår vi en kæmpe fejl. Vi må i stedet insistere på, at klimakamp ikke nødvendigvis også betyder nabostrid mellem vores to kommuner, men at både lokal udvikling og grøn omstilling sagtens kan gå hånd i hånd.

3 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Vinther
4 år siden

Hvis hvert hus i Dk, har en lille vindmølle på taget til at leverer energi til netop den/ de husholdninger der er i huset, så behøves møllerne ikke være så store og vi tager ikke mere af vores dyrebare natur og inddrager de vilde dyrs hjem.

ole
4 år siden
Reply to  Vinther

et meget fornuftigt synspunkt

Frank Bundgaard Nielsen
4 år siden

Stor tak til Martin Bech og Claus Mørkbak Højrup for artiklen. Den rammer lige præcis hele problemstillingen ift Hjortnæs II, og viser med al tydelighed hvorfor projektet skal lukkes ned.
 
Jeg ønsker, at de politikere der stadig måtte synes at Hjortnæs II er “et godt projekt”, som Søren Smalbro med sin søgte argumentation kalder det, vil prøve at forstå hvad et overgreb som Hjortnæs II vil betyde for lokal samfundet. Det er en misforståelse hvis man tror naboerne kompensere for deres faktiske værditab. Det gør de ikke! I Danmark har der udviklet sig en uheldig praksis, hvor der kun takseres en forholdsvis erstatning uden mulighed for at klage.
 
Og set i lyset af den dokumentation der forleden kom frem om ejerforholdene i Hjortnæs II, så bliver det jo tydeligt at hvis man som politiker stadig vælger at gå ind for Hjortnæs II, så går man storkapitalens ærinde, på bekostning af helt almindelige menneskers livsvilkår og opsparing i egen bolig. Det er den omvendte Robin Hood. Er det virkelig det man som politiker i Hjørring Kommune vil bruge sin stemme til?
Hvis det er, må man forvente at få et troværdighedsproblem ved KV21, hvis man lover sine vælgere at være deres talerør og forkæmper.
 
Måske er det ikke så mærkeligt at folk ikke ønsker at bo i Hjørring Kommune. Ingen kan jo vide sig sikre på hvor kommunen næste gang vil opstille kæmpevindmøller, da hele kommunen jo potentielt er vindmølleområde. Og netop som i eksemplet med Hjortnæs II kan men som borger i nabokommunerne heller ikke vide sig sikker.
Måske skulle man som politiker i Nordjylland begynde at se på de livsvilkår man faktisk tilbyder borgere og potentielle tilflyttere i flere kommuner, når man tillader at plastre store dele af Nordjylland til med kæmpevindmøller, mens man effektivt tryner de lokale borgere.
Lad os nu få kæmpevindmøllerne ud på havet.