Tusindvis af smolt udsat i tre lokale vandløb

Torsdag blev 45.000 såkaldte smolt sat ud i de lokale vandløb til glæde ikke mindst for de lokale lystfiksere.

1107

Torsdagens store udsætning af smolt fordelte sig med ikke færre end 26.000 stk. i Uggerby Å, 3000 stk. i Varbro Å og 16.000 stk. i Liver Å

I tiden efter udsætningen vil de to lokale sportsfiskerforeninger som altid opfordre til, at medlemmerne stopper deres fiskeri, hvis mange smolt bider på.

Smolten skal nemlig gerne svømme til havs i løbet af kort tid, hvor de vokser sig store, før de vender tilbage for at yngle i de respektive vandløb.

– Helt specifikt så er disse smolt lige godt 1 år gamle hav- og bælørreder og ca. 14-18 cm. lange, fortæller Michael Ejstrup Nielsen.

Ørrederne er så at sige af egen avl, altså yngel, der er avlet fra ørreder, som er elfisket i Uggerby Å og Liver Å i efteråret 2018.

Foreningerne bag er Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn samt Lystfiskeriforeningen for Liver Å.

Her ryger smolten direkte fra tanken på lastbilen og ud i Liver Å ved Den Røde Bro sydvest for Tornby.

 

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments