Turismeerhvervet i Nordjylland har tabt markedsandele til de øvrige regioner de seneste 10 år. Regionen har haft en tilbagegang på overnatningstallene siden 2008, mens Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark har haft vækstrater på helt op til 45 procent i samme periode. Derfor vil VisitNordjylland fordoble markedsføringsindsatsen i de kommende år og tage initiativ til at identificere de nye nordjyske fyrtårne, der især kendetegner og lokker turister til regionen. Det sker ved en konference tirsdag den 15. januar 2019 i Aalborg, hvor op mod 80 aktører har meldt sig på banen.
– De nordjyske turismeaktører er enige om, at vi skal have vendt udviklingen, og vi er glade for den store opbakning, vi mærker til et arrangement som dette. Danskerne har generelt en meget positiv opfattelse af Nordjylland, men vi skiller os ikke nok ud i forhold til de øvrige regioner, og der er derfor behov for at få defineret nye nordjyske fyrtårne, der kan tegne et billede af Nordjyllands identitet og danne grundlag for vores fremtidige markedsføringsindsats, forklarer direktør for VisitNordjylland, Ann Marie Søborg Karkov.
En ny markedsundersøgelse viser, at danskerne opfatter Nordjylland og Vestjylland ens, og at danskerne har en opfattelse af, at de kan få de samme behov indfriet begge steder. Mens Østjylland, Fyn og Hovedstaden har mere differentierede positioner i markedet, knytter Nordjylland og Vestjylland sig tæt sammen i danskernes bevidsthed:
– Kortlægningen og prioriteringen af de nye fyrtårne skal naturligvis ske på et kvalificeret grundlag. Her sidder de lokale partnere og erhvervet rundt omkring i Nordjylland inde med en masse viden qua deres daglige kontakt med gæsterne ude på destinationerne og et indgående kendskab til deres rejsemotiver. Derudover skal vi naturligvis også spørge den allervigtigste kilde – nemlig gæsterne selv og herefter sammenligne alle vurderingerne med de tendenser, der generelt gør sig gældende i turismebranchen lige nu, siger Ann Marie Søborg Karkov.
Fælles indsats skal styrke turismen
Hos Nordsøen Oceanarium i Hirtshals hilser man initiativet velkommen og slår fast, at det netop skal være markedets efterspørgsel og ikke aktørernes egne interesser, der viser retningen.
– Der er behov for nytænkning i markedsføringsindsatsen, når nu vi skal vende udviklingen og lokke flere turister til Nordjylland. Hidtil har fokus været på at fordele indsatsen ligeligt blandt de forskellige aktører, hvor der nu er lagt op til en mere strategisk indsats baseret på turisternes adfærd og efterspørgsel. Det ser vi som en yderst positiv udvikling, siger Karl Henrik Laursen, direktør for Nordsøen Oceanarium, og fortsætter:
– Når jeg møder op til konferencen i dag, er mit hovedfokus derfor ikke for alt i verden at få fremhævet Nordsøen Oceanarium som et af regionens fyrtårne. Vi skal i stedet se på, hvad der tiltrækker flest turister og indrette vores indsats herefter, så vi i fællesskab kan komme de stagnerende overnatningstal til livs.
De nordjyske fyrtårne bliver en del af den intensiverede turismeindsats for Nordjylland i perioden fra 2019-2021. Det er den nye strategi ”Fælles retning for nordjysk turisme”, der sætter retningen for arbejdet. Strategien er i juni 2018 vedtaget af alle 11 nordjyske kommuner i regi af Business Region North Denmark og omfatter blandt andet en stigning i markedsføringsbudgettet fra 15 millioner kroner i 2018 gradvist til 50 millioner kroner i 2021. 70 procent af budgettet dækkes af erhvervet, mens de resterende 30 procent finansieres af det offentlige.
efter min mening har vi fyrtårne nok i Nordjylland og vi har hoteller og anden overnatningsformer nok der er kiosker og madsteder nok bliver der flere tager de livet af hinanden vores kystnære natur kan ikke bære flere turister kommer der ret mange flere end i dag forsvinder det sidste af den natur som turisterne elsker og kommer til Nordjylland for at se og opleve så mindre natur mindre turister kommer der frem for at bruge op til 50 millioner til markedsføring skulle man hellere bruge pengene til at hjælpe naturen og kun til at hjælpe ikke til at opfinde nye fyrtårne med videre skulle kommunen altid sørge for at man køre ned på strandene hele der hvor der er nedkørsler og altid sørge for toiletforholdene opfylder gældende regler og krav men man skal ikke gøre som man gør på det nye havneområde i Hirtshals der har man bygget et nyt morderne toilet på en stor p plads til turisterne men samtidig sat bomme så campingvogne og campingbusser ikke kan køre der ind og parkere så hvis de skal benytte toilettet skal de parkere på vejen som føre til færgerne det er tror jeg det sådan nogle små ting der er medvirkende til at turisterne køre et andet sted hen (de føler sig ikke velkommen)
Hej Ole. Det er sådan set det hele denne snak går ud på. PS. De fleste autocamper er udstyret med toilet. Og den plads ved havnen er ikke beregnet til autocampere. Har de brug for yderligere faciliteter så er der 3 rigtig fine campingpladser i og tæt på Hirtshals.
hej sylvia det er rigtig at de fleste autocampere og camping vogne har et lille toilet men som de helst ikke bruger for det skal tømmes en gang imellem det er også rigtig der ligger 3 camping pladser i og tæt på Hirtshals men hvis du læser hvad jeg skriver er der ikke skrevet noget om at campere kun om at parkere i mens de laver toilette og evt gå en tur på stranden eller i havnen for at strække benene hvis ikke det er en offentlig p.plads med et offentlig toilet kan du så ikke godt fortælle hvad det så er beregnet til