Pigernes kro i Onsild holder hver lørdag bal for en masse singler og danseglade mennesker.
Lørdag den 18. april er ikke en undtagelse. Derfor har Skipperkroen arrangeret en bustur til arrangementet. Bussen kører fra Skipperkroen og Hjørring banegård henholdsvis klokken 17.30 og klokken 18.0o og vil returnere til det nordjyske klokken 00.30.
På Pigernes kro er det denne lørdag Blue Hawaii der spiller op til dans. Blue Hawaii har siden 1997 slået sig fast som et af landets mest benyttede danseorkestre, repertoiret består af alle de største hits fra 80’erne og frem til i dag.
Billetterne til dette arrangement skal købes på Skipperkroen inden den 10. april og koster 125 kr.
Mere info kan erhverves ved at kontakte Skipperkroen på tlf: +45 98 94 37 31