Tummas fra Tversted har fået smag for Japan

Tummas á Hálvmørk Joensen fra Tversted er draget på eventyr, idet han skal bo 11 måneder i Japan. FlaskePosten bringer her det andet rejsebrev fra udvekslingsstudenten Tummas.

337

Tummas á Hálvmørk Joensen har været i Japan i en måned og tænkte, at det nok var på tide med endnu en opdatering, som her kommer på FlaskePosten.

– Nu har jeg været i skole lidt mere end 2 uger, og det er fint nok. Selvfølgelig forstår jeg måske 3 procent af, hvad der foregår, hvis jeg er heldig. I fagene hapansk og klassis litteratur, får jeg lov til at gå til et andet lokale, hvor jeg kan studere japansk for mig selv, fortæller Tummas.

– Mine klassekammerater er meget søde og flinke. Der er også en pige i min klasse, der var udvekslingsstudent i New Zealand et år, så det hjælper, at der er en, man kan snakke engelsk med. Engelsk er de sgu’ ikke så gode til her i Japan, men det går nok. Det er lidt spøjst at være bedre til engelsk end ens engelsklærer, tilføjer med et blink i øjet Tummas.

– I sidste weekend tog vi til en barbeque. Der var en form for bambus-bane, hvor der løb vand ned, og så smider man en masse nudler oppe ved toppen, som man så kan samle op med sine spisepinde og dyppe i en skål, man har med en slags sovs, som giver nudlerne smag, forklarer Tummas.

– Tingene her går ellers meget godt, jeg bliver langsomt bedre til sproget og kan bedre følge med i daglig samtale på japansk. Her er stadigvæk meget varmt, men heldigvis går temperaturen den anden vej, lyder det afslutningsvis fra Tummas.


Link til første rejsebrev: Tummas fra Tversted skriver første skildring af opholdet som udvekslingsstudent i Japan

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments