Tirsdag eftermiddag ånder alt som sædvanlig idyl på Husmorstranden i Hirtshals. Havet hviler næsten spejlblankt, så langt øjet rækker, men så breder en uro sig, som om nogen aner, at noget kommer til at ske meget snart.
Mange bevæger sig hurtigt ud i vand til knæene eller hofterne, mens andre bliver liggende lykkeligt uvidende om, hvad der venter dem om ganske få minutter. Dernæst får de fleste øje på den hvide bræmme, der rejser sig nogle hundrede meter fra kysten.
Derefter går det hurtigt. Den første meterhøje bølge vælter langt op ad stranden og kommer helt bag på dem, der ikke vidste, hvad der var i vente. Nogen når derfor ikke at få reddet håndklæder og sager længere op på stranden.
Ude i vandet kaster andre sig med fryd og hvinen forover ind i den første bølge og de efterfølgende dønninger, der selvfølgelig stammer fra hurtigfærgen Fjord Cat. Den har flere anløb om dagen, men det populæreste er dette kl. 15.30.
Selv om en del lokale har prøvet det hver dag hele sommeren, vækker bølgerne hver gang lige stor jubel hos dem, der på land har deres på det tørre og i stedet kan nyde den svale dukkert i sommerheden.
Foto: Hanne Skipper
Minder mig om den gang hurtigfærgen Sylviana sejlede til/fra Hirtshals, der var bølgerne der også til tiden, faktisk helt til Tornby strand, de var dog størst neden for fyret 🙂
Det er helt rigtig, Christian. 🙂 (Y)
Det kunne også midt i 70’erne gør alle børn på Husmoderstranden rigtig glade. Hver gang når Fred Olsens Lines færge sejlede forbi kunne man over hele stranden høre børn råbe mens de løb ud i havet “FÆRGENS BØLGER”. Der kendte man ikke til ordet tsnumamie
Vi havde heller ikke dengang så mange fornøjelser, Jeanette. 😉 (Y)
Det er rigtigt Jeanette Bo Jensen det hedder “Færgebølger”, det var sjov
Ja, og så styrter alle vandhundene ud i bølgerne, sjovt at se på