Tryk på byjubilæet i Hirtshals

I disse dage bliver der i anledning af byjubilæet produceret Hirtshals-papir hos Brandhøj Tryk & Papir i Hjørring.

734

Brandhøj Tryk & Papir er en lokal virksomhed i Hjørring, der har specialiseret sig i at producere gavepapir.

– Hirtshals-papiret er et gavepapir fremstillet i anledningen af Hirtshals 100 års byjubilæum. Det er med byens nye logo tegnet af Rikke Nygaard, fortæller Gry Bruun Nielsen.

– Et logo, der er opstået på baggrund af en borger-workshop, hvor lokale, unge som gamle, var med til at sætte deres præg på logoet. Dette kommer tydeligt frem i de mange små piktogrammer, der pryder gavepapiret, uddyber Gry Bruun Nielsen.

Hirtshals-papiret er således skabt ud fra en tanke om, at det skal være tydeligt, at der handles i lokale butikker. Det betyder, at når du næste gang går ind i en af forretningerne i i Hirtshals og køber en gave, så vil du kunne vise modtageren, at du er med til at støtte de lokale forretninger.

Derudover kan et tiltag som dette også være med til at skabe et øget fællesskab og stolthed over at være bosat i Hitshals. Papiret er trykt på genbrugspapir og er dermed også med til at sikre den bæredygtige profil for Hirtshals.

– Ud over at papiret er at finde hos de lokale forretninger, bliver det også muligt at købe papiret med hjem. Det vil blive solgt sammen med en mulepose, hvori der også er et turpas, som giver en række rabatter og gaver i byens forretninger, slutter Gry Bruun Nielsen.

Muleposerne vil snart være at finde i butikkerne hos Hirtshals Handel & Erhverv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments