Af FK Clarckfeldt
Skidlringer fra det gamle Vendsyssel
Troldhuset ligger i læ bag klitterne mellem Lønstrup og Løkken – sommeren 1900. Det er forgjort af trolde og andet djævelskab
Huset eller rettere husene, der er to, hvoraf det ene tjener til beboelse og det andet til stald og lade. Væggene er hist og her forsynet med små skævt-siddende ruder af ubestemmelig farve, og gennem en lille lav halvdør kommer man ind i et med store kampsten brolagt rum, hvor vandet i fugtigt vejr står 3-4 tommer højt, og hvorpå der er lagt et par fyrrefjæl.
I det ene hjørne af dette rum er der af rå brædder sammentømret en slags forhøjning, en alkove med fåreskindspelse og halmdyner.
Her har to gamle folk en broder og søster – deres ”natteleje” (de sover om dagen). Et fyrrebord, en bænk er hele møblementet, foruden en gammel kakkelovn.
I dette lille fugtige rum lever, spiser og sover de to gamle. De er hverken fattige eller trængende – tværtimod. Til huset hører en betydelig jordlod, og stalden huser mange køer, får og fjerkræ foruden en god, stærk og ung hest.
Søskendeparret er lyssky væsener, sommer og vinter gemmer de sig inden døre, og først om natten vover de sig ud på marken. De er omgivet af trolde og djævle, som kommer til dem i menneskers skikkelse, og som ødelægger og forhekser deres kreaturer, køerne vil ikke give mælk og fårene ikke bære uld. Om natten sås sæden og om natten trækkes dyrene på marken. Dagen igennem holder de sig inde i huset.
Huset er nemlig ”forgjort” af trolde og andet djævelskab, der piner og plager dem på alle tænkelige måder. Troldene og djævlene huserer slemt med alt, såvel i laden som i huset, og søger, når de gamle er faldet i søvn, at trække dem ud af sengen, knibe dem i benene og generer på alle tænkelige måder. Dette bevirker, at de har trukket sig tilbage fra verden og tabt lysten til at vedligeholde bygningerne, da ”Troldpakket” naturligvis ville ødelægge alt.
Det lykkedes engang stedets præst at få dem i tale. Svært var det og mange djærve ord kostede det, men langt om længe fik han den gamle kone overtalt til at besøge kirken. Men kun halvvejs kom hun den søndag, hun vovede forsøget. Pludselig kastede hun sin kæp og skreg: ”Troldene, djævlene.” – vendte om og hastede hurtigt hjem.
Den eneste person søskendeparret har kunnet gøre sig fortrolig med, er toldkontrolløren, der på egnen er en brav mand, der ved sin ærefrygtindgydende, guldtressede kasket har forstået at finde vej til deres hjerter. Toldkontrolløren fandt på et tidspunkt ud af, at der over døren sad to sakse, og efter hans opfattelse tiltrak det de onde ånder. Der skulle bare sidde én saks, og den anden hamrede han ned i fyrrebordet.
Søskendeparret ønsker ikke at skille sig fra deres ejendom og flytte til et andet sted, derfor bøjer de sig for den ublide skæbne at måtte leve i stadig krig med de ondskabsfulde trolde og djævle, indtil som de begge håber, det vil lykkes at fordrive ”pakket” ved hjælp af en højtstående Protektor (toldkontrolløren) der har lovet dem sin bistand. Og så slås de gamle videre med troldene og djævlene, indtil befrielsen kommer.
Det er ikke lykkedes for mig at finde navnene på det gamle søskendepar, men formentlig sidder der en person her i gruppen, der kan fortsætte beretningen.
Billeder: Troldehuset og Søskendeparret sammen med toldkontrolløren 1900 (18-111/112)
Kilder: H8D-september 1900, VT 19/9 1900, JP 1904 og Susanne Riismøller.
Kilde: Skidlringer fra det gamle Vendsyssel.
