Trivselsaften på Bindslev Skole

Tidligere hed det store og meget populære arrangement Bindslev Aften, men med Tversted inkluderet hedder det nu en Trivselsaften.

6

Trivselsgruppen af forældre inviterer nu til Trivselsaften torsdag den 17. marts fra kl. 17.00 til 20.30 på Bindslev Skole

Traditionen tro skal man hygge sig med velsmagende mad og besøge de mange boder, som er opstillet af og for adskillige foreninger, virksomheder, butikker og privatpersoner.

Indholdet for aftenen bliver overordnet set som følgende:

17.15 Velkomst og hyggesnak
17.30 Flæskesteg, kartofler, brun sovs, asier og rødkål
18.30 Tid til leg, inspiration, snak og hygge
19.30 Kaffe, te og kage
20.30 Tak for i aften

Øl, vand og rødvin kan købes til billige penge.

Pris for entre: 50,- pr. kuvert (børn under 3 år er gratis). Betaling foregår ved indgangen på aftenen.

Trivselsgruppen håber selvfølgelig, at der kommer rigtig mange mennesker. Det er derfor nødvendigt for dem at vide, om man har lyst til at deltage.

Tilmelding senest den 10. marts 2016 hos: Dagli´ Brugsen i Tversted eller Bindslev eller til dit barns klasselærer på Bindslev Skole.

 

 

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments