Tredjeholdet hos B75 er kommet fra start i 2. Division

Tredjeholdet hos B75 består af Andreas Rokkjær, Jens Rosenbaum, Morten Iskov Christensen og Ronni Gravesen, mens holdleder er Lars Rokkjær.

24

– Det blev en svær første kamp, specielt fordi vi fik en uheldig opstilling. Triton har to meget stærke spillere. Ulrik Stein og Ole B. Jensen, fortæller holdleder Lars Rokkjær.

– Andreas og Ronni spillede mod disse to. Andreas var tæt på en sejr over Ulrik, men det blev til fire nederlag. Jens og Morten spillede mode Tonny Gjøl og Tonny Jessen. Uheldigt for os, at Jens mødte dem og derfor ikke kom til at spille mod begge deres stærke spillere. Jens vandt enkelt sine to kampe, mens Morten, der var meget nervøs tabte begge sine. Hele kampen sluttede 3-8, uddyber Lars Rokkjær.

Næste kamp var et lokalopgør. Brønderslevs andethold mod tredjeholdet fra B75. Brønderslev stillede med blandt andre Carl Johan Norup og Bjarke Krogh, der begge træner i Hirtshals. De to sidste spillere var Jesper Overgård og Rasmus Schøn.

– Denne kamp startede med en fantastisk double af Andreas og Morten. De slog Carl Johan og Jesper. Kampen satte Morten i gang og han vandt alle sine tre kampe. Jens og Andreas spillede første kryds mod Jesper og Carl Johan, fortæller Lars Rokkjær.

– Jens vandt sine kampe og Andreas tabte sine. Ronni og Jens tabte deres første double og Jens fandt ikke rigtigt sig selv efter den kamp, mens Ronni spillede sig op og vandt to singler blandt andet over Jesper. Vi vandt kampen 8-5, lyder det afslutningsvis fra Lars Rokkjær.

Holdet: Andreas Rokkjær, Jens Rosenbaum, Morten Iskov Christensen og Ronni Gravesen.
Holdleder: Lars Rokkjær.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments