Godmorgen Geilo…
Hvad skal vi så idag? Sådan er spørgsmålet hver morgen fra 3 børn der IKKE må bruge deres mobiler og iPads i denne ferie (om dagen? ).
For om aftenen er der voksentid og så skal de helst være usynlige, hvis de er længe oppe, men det kan man også mærke de har forstået.
-Og det er heller ikke sådan, at børn skal aktiveres hele tiden i en ferie, for så går det ud over deres kreativitet til bare, at VÆRE og finde på små sjove lege SELV, som vi gjorde da vi var børn! (og her lyder jeg lidt mormor:-))
Meeen, når det så er sagt, så ligger der jo en natur derude og venter!! Natur der er vild og gør dig grund -lykkelig, at være i.. Mennesket blir bare lykkeligere af at være i naturen. Det er balsam for sjælen og så kan man være på havet, i skoven, på bjerget og ved vandet… Alle disse lokationer gør os naturligt høje og lykkelige. At mærke, det vi ser på et postkort “Sådan i virkeligheden”.
Længere filosofisk snak…. Livet er smukt! I dag skal vi starte dagen med endnu en trætopsklatring.
For det vil børnene RIGTIG gerne! Vi kopi-paster fra igår, men alle børnene er blevet meget modigere og blir’ lidt kække i trækronerne.. Især min søn Villum, han er den ældste og vil gerne lige imponere de 4 andre, med alternative ting, man kan gøre i højderne. Hmmmmm…
Tænker lidt hvem han mon ligner?
Vi køre alle sammen op til Prestholm og Hallingskarvet, som om vinteren er “Cross Country skiing”
men om sommeren kan man vandre! Tomas og jeg har lige for nylig besteget Kilimanjaro og jeg forstår nu, hvad det gør ved folk at vandre!
Det tømmer hovedet for alle de ting der er i hverdagen og naturen viser os, at den er mægtig og den vil stadigvæk være her, når vi går bort! Den er bare til låns! Og på en eller anden måde, så får jeg lyst til at besidde den! Ligesom, når du flyver og kigger ned, så mærker man, hvor lille man er i den helt store sammenhæng. Vi ser Hallingeskarvet om sommeren, hvor alt er grønt og lige så smukt, som det er hvidt når folk løber langrend om vinteren..
Vi køre bare 9 km fra Vestliaresort og op forbi DR.Holms, som vi jo elsker og kender rigtig godt… (Tomas lavede min “Søsters børn i sneen” på DR. Holms) og vi er kommet der rigtig mange gange, og det er sådan lidt blevet en tradition. Vi kender faktisk rigtig meget af personalet, der trofast har arbejdet der i mange år. Jeg har lavet små intim koncerter 3 år i træk i påsken og vinterferien. Det er “Så syper hygligt”, som de hele tiden siger i Geilo.
Vi vandrer lidt børnevenligt med børnene i det smukkeste landskab og går op til et legendarisk sted drevet af en gut der hedder Jarle… Han har virkelig en fin biks derude i det øde landskab. Her kommer folk forbi, når de lige skal have en lille pølsemad på rugbrød, en skål varm norsk risengrød, en snaps eller diverse varme drikke. Det virker, som en slags belønning, når man har vandret nogle timer i fjeldet. Tomas og Hans bror Nicolai har taget turen op ad “trappen” inden vi ankommer med børnene og vi møder dem hos Jarle til frokost! De er godt svedige og har fået en del sol på kinderne. Ved foden af det store Hallingeskarvet ligger der en stentrappe der bliver kaldt Prestholtstien. Den går helt op til toppen af Hallingskarvet med den smukkeste udsigt.
Nordmændene fik hjælp af hyrder fra Nepal til, at bygge trappen i bedste Nepalisiske traditioner. De startede i 2011 og blev færdige i 2013, så mange folk har allerede gået turen. Og mange vil nok bestige Hallingskavet på den trappe i fremtiden, da det bare tager et par timer.
Vi spiser frokost sammen og ungerne leger og spiser en del af Jarles vafler og kager. Alt er godt og vi køre tilbage til hotellet…. Vi har hørt, at menuen i aften er svampesuppe, Bouillabaisse og gulerodskage med vanilleis. ? Det er et hit hos alle og vi er flade i dag, så vi går på værelset og ser en Netflex film.
Godnat…
