Tredje år med vækst i værdi af fiskeeksport

Værdien af den danske fiskeeksport og ditto produkter har for tredje år i træk vokset sig større, men der er alene tale om bruttoindtjening uden inddragelse af fiskernes udgifter.

3

Danmark eksporterede sidste år fisk og produkter af dem til en værdi af 21,5 mia. kr. Det er en stigning på omkring 1,7 mia. kr. i forhold til sidste år, hvor eksporten ligeledes satte rekord i forhold til tidligere år.

Der er også en stigning i fiskernes samlede bruttoindtjening, som i 2013 steg med 13 procent til godt tre milliarder kroner i forhold til 2012. Den samlede bruttoindtjening er imidlertid ikke på helt så højt et niveau som i 2011, skriver FiskerForum med afsæt i Fiskeristatistisk Årbog 2013, der netop er offentliggjort af NaturErhvervstyrelsen.

Det er især industrifiskeriet efter arter som tobis, sperling og brisling, der anvendes til fiskemel, som driver væksten i fiskernes bruttoindtjening, mens konsumfiskeriet, som er de fisk vi med velbehag spiser, er desværre faldende. Konsumfiskeriet er dog samlet set mere værd end industrifiskeriet.

Værd at bemærke er det, at tallene udelukkende er udtryk for bruttoindtjeningen og ikke medregner de udgifter, som dansk fiskeri har. Årbogen viser tillige, at antallet af fiskerifartøjer er faldende for 10. år i træk. Der var 2.662 fartøjer i 2013, som tilhørte de danske erhvervsfiskere. I 2004 var tallet 3.406.

Læs mere her: Fiskeristatistisk Årborg 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments