Tre travle tømrere…

Tømrerne Peter, Kim og Henrik har travlt, men heldigvis også tid til at nyde det naturskønne sceneri, som i denne tid er deres arbejdsplads ved udløbet af Uggerby Å.

2132

Den nationale cykelrute mellem Skagen og Hirtshals var som bekendt ved tidligere på året at blive eroderet væk der, hvor stien krydser udløbet af Uggerby Å.

Cykelruten ligger tæt på kysten i et pragtfuldt naturområde, der igennem de sidste år har været udsat for stor kysterosion, men også især i sommersæsonen gæstes af rigtig turister.

For at bevare ruten omlagde Hjørring Kommune i samarbejde med Naturstyrelsen strækningen omkring Uggerby Å. Broen blev som tidligere omtalt flyttet længere væk fra kysten.

Det blev imidlertid også besluttet, at der skulle anlægges en hævet gangbro på den side af åen, der vender mod Tversted. Det er lige præcis det projekt, der i disse dage færdiggøres af tømrerne Peter, Kim og Henrik fra Nordjysk Hegn og Sikring.

Med solide og smukke egeplanker etablerer trekløveret den hævede gangbro, så de omkring 700 turister og naturelskere, der dagligt krydser broen i højsæsonen, fortsat kan færdes tørskoede ved bredden af Uggerby Å.

Mens jeg snakker med tømrerne, har en håndfuld turister begivet sig ud på en hård opgave, idet de i to kanoer forsøger at sejle op imod strømmen, hvilket i sig selv er hårdt arbejde, men i dag yderligere besværliggøres af en strid modvind.

Atter andre passerer os til fods og på cykler, hvoraf et yngre par standser og smilende spørger om vej, hvortil tømrerne kan bekræfte, at de er på rette kurs mod Tversted.

I skrivende stund er tømrersjakket halvvejs i projektet, som med broflytningen har kostet kommunen i omegnen af 800.000 kroner, hvilket er faldet nogen for brystet.

Flere turister og gæster i området, som jeg møder, er i sagens natur glade for projektet, mens et par lokale hælder til at mene, det er mange penge at poste i den slags.

 

2 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Lene
4 år siden

Wow…
Det kommer til at se godt ud – flot

Lars Christensen
4 år siden

Synd at man plastret naturen tilmed et trædæk…….. Hvis man ville naturen er det på dens betingelser, uanset om stien er plan eller skæv….