Weekenden for indehaver Jytte Meier fra Galleri Tronsmark Gl. Skole starter fredag, hvor hun sammen med 25 andre kunstnere deltager i fernisering af Ny Åbenkunst udstillingen på Børglum Kloster.
Lørdag huser hun selv en fernisering, når 8 af de kunstnere, som deltager i Ny Åben Kunst viser deres værker frem. Arrangementet starter kl. 13.
De otte kunstnere er: Kirsten Andreasen, skulpturer, Lars Holm Jacobsen, malerier, Jette Dodensig, malerier, Anette Kjær, malerier, Jens Kranen, billedkunst/fotos, Ella Eisenhardt, hånddrejede lerkrukker, Lis Tulstrup Petersen, malerier samt Jytte Meier, glas og malerier.
Weekenden afsluttes søndag med årets sidste kunsthåndværkermarked i den gamle skolehave. Mellem kl. 10 og 16.30 forvandles haven til et stort mekka af kunst.
Traditionen tro kan der købes kaffe og kage til arrangementet. Så man må gerne krydse fingre for, at det holder tørt på søndag.
Foto: Jens Kranen Photography.