I mandags spillede U12 pigerne fra BTI hjemme mod Frederikshavn. Her spillede de en okay første halvleg og førte 3-0 uden egentlig at skulle kæmpe for det.
– I anden halvleg var de så gået helt i stå og måtte tage til takke med slutresultatet 3-3. Uha der var meget skidt i anden halvleg. Der blev slet ikke kæmpet og løbet for hinanden og dække op behøvede man ihvertfald ikke, noterer med et smil Anders Engen.
– I dag onsdag skulle pigerne så en tur til Skagen. Jeg selv var af sted med U11C til Højene, så assistenten Oscar Broen tog ansvaret for U12.
– Vi starter kampen ud med et godt presspil, som frembringer mange chancer. Dog skulle der bruges et par stykker før målene kom. Efter første mål var scoret, væltede de ind. Det var en kamp, hvor spillere fik prøvet nye positioner, og blev rokeret rundt gennem hele kampen. Alt i alt en sikker sejr på 6 – 1 til BTI, tilføjer Oscar Broen.
Mål: Mathilde 5
Ella: 1
– Trædder gerne tilbage for sådan en succestræner Oscar, konkluderer Anders Broen.
U11C pigerne var onsdag i Højene, hvor de skulle møde hjemmeholdet SHI og Løkken.
– SHI blev slået 3-0. Alle mål blev scoret efter flot opspil. Sejren kunne godt være blevet større, men der var lidt for meget sparken til bolden. Nu skulle der scores flere mål, men det sker altså nemmest ved sammenspil – og det glemte pigerne, fortsætter Anders Engen.
I anden kamp var Løkken modstanderen.
– Vi pressede og pressede mod deres mål og havde mange chancer for et føringsmål! Men vi glemte vores markeringer, og pludselig havde de en føring på 1-0. Så vågnede deres træner op. Han ville vinde nu!!
– Kampen skulle køres hjem. Men BTI var af en anden mening. Vi fortsatte presset og lige inden halvleg fik Josefine, i hendes blot andet turneringsstævne, scoret til pausestilling 1-1, konstaterer Anders Engen.
– Anden halvleg blev et stort pres mod deres mål. Og ca. tre min før slutfløjt lykkedes det Emeli at score til slutresultatet 2-1, slutter træneren fra BTI.