
Medarbejderne kan se tilbage på en travl lørdag ved Hirtshals Redningsstation . Først var de til Strandfest i Tornby. Her skulle have ligget vagt i forbindelse med kapsejladsen mellem fladbåedene fra Uggerby, Tversted og Tornby. Kaproningen blev dog desværre aflyst på grund af for meget vind.
Netop returneret til redningsstationen på Nordvestkajen blev Margrethe Gaardbo og besætning så kaldt ud til en bugsering af S210 Patrick. Kutteren havde fået trawlet i skruen 25 sømil nordøst for Hirtshals. Ved indsejlingen assisterede FRB14 med at få kutteren sikkert i Hirtshals Havn.
Kilde: Hirtshals Redningsstation.