Travl julemåned i Sindal

Der er mange muligheder for at gode oplevelser i Sindal.

83

Sindal-egnen byder på en række spændende aktiviteter og muligheder også i julemåneden.

22. november
Torsdag kl 17.30 ”Efterårstræf” i Markedsgade til Suppe og Tarteletter. Soldalens seniorklub.

Torsdag kl. 17.00 Minigudstjeneste med fællesspisning i Baptistkirken

24. november
Lørdag kl. 12.00 – ca. 16.00, Ældre Sagen Sindal, Cafe Fiehn, JULEFROKOST, vi mødes og hygger, får en lækker frokost. Underholdningen har vi lagt i hænderne på Svend Høholdt og Finn Hedegaard. Pris kr. 150,00, i prisen er inkluderet en øl/vand og en snaps pr. person.
Tilmelding til Ingelise Toft Jensen på mobil.: 2491 3948 senest 21. november.

25. november
Søndag kl. 11,30 – 13,30 ” Spis sammen” Baptistkirkens mødelokale Nørregade 26. Suppe, let anretning og kaffe / the ingen tilmelding 50 kr. Alle er velkommen.

26. november
Mandag kl.13.00: Kør selv tur – til Tolne skov – Vi mødes i markedsgade og kører i skoven for at samle mos, kogler m.m. til dekorationer. Tag gerne kurv eller andet med til at samle i. Der serveres chokolade og boller – som vi sikkert indtager i Tolne efterskole. Pris: 30 kr. til chaufføren + 15 kr. for chokolade og boller. Tilmelding på opslagstavlen senest fredag den 23. november Solgården.

28. november
Onsdag kl. 9,30 Vi laver adventskranse og dekorationer. Vi starter kl. 9.30 med kaffe og brød, pris 10 kr.- derefter tager vi fat på ”fabrikationen”! Alle er velkommen til hygge med Aktivhuset og Solgården. Tag gerne lys, ler, pynt, skåle og lign. med – vi har gran. OBS! Kl.13.30 serveres der kaffe, gløgg, æbleskiver og godter: Pris: 25 kr.

Onsdag kl. 19 Julearrrangement hos Gug Planteskole.
Ideer og inspiration til at julepynte hjemme ved personalet. Der serveres kaffe og gløgg ved pejsen. Tilmelding senest 20. november til Preben Nielsen tlf. 9893 5803 el. 5136 6813 Pris: 150,- inkl. buskørsel og kaffe m.m.
Alle er velkomne, Haveselskabet, Sindal og omegns havekreds.

29. november
Torsdag kl. 10.00:Strikkecafé i Sindal Sognegård. Vi strikker fine, hvide dåbsklude, servietter, karklude, hækler tøjdyr og arbejder med en ny alterdug og meget andet kreativt. Du kan være med i strikkecaféen, uanset om du er nybegynder eller rutineret strikker. Det er gratis at deltage!

Torsdag kl. 14,30: Senior eftermiddag Baptistkirkens mødelokale. Advent møde Arne Kronborg gæster os.

Torsdag kl. 19.00: Julekoncert med Bindslevkoret i Baptistkirken.

1. december
Lørdag kl. 12.00: ”Julehyggedag” Så sker der noget nyt: julehyggedag i Solgården i stedet for juletur. Vi starter kl.12.00 med julemenu: Sild, grønkål, hvidkål m. tilbehør inkl. 1 øl og 1 snaps, derefter Risalamande med mandelgave. Kaffe og småkager. Tage Bjerg fra Løkken kommer og underholder. Pris: Medlemmer 80 kr. ikke medlemmer 140 kr. Tilmelding på opslagstavlen og betaling i postkassen senest 26 november. Alle er velkommen.

2. december
Søndag kl. 10.30:Gudstjeneste for hele familien i Sindal Bykirke. Det første lys i kirkens adventskrans tændes ved en hyggelig, lille gudstjeneste for hele familien! Årets minikonfirmander og Sindal Brass Ensemble medvirker.

Søndag kl. 10.30:Gudstjeneste for hele familien i Astrup Kirke. Det første lys i Astrup Kirkes adventskrans tændes ved en hyggelig, lille gudstjeneste for hele familien! Årets minikonfirmander medvirker.

3. december
Mandag kl. 19.30:Julekoncert i Sindal Bykirke. Kom i julestemning med Sindalkoret og Sindal Brass Band! Hør et bredt udvalg af julens dejlige musik! Bidrag til Sindal Sogns Musiklegat modtages med stor tak. Årets legat uddeles denne aften til byens frivillige musikkræfter. Program: 25 kr. Alle er meget velkomne. Fri entré.

4. december
Tirsdag kl. 13,00: ”Gå dig glad”. Vi mødes i Markedsgade, derefter går vi en tur rundt omkring i Sindal by – Martin finder ruten. Så kan vi glæde os til Gløgg og æbleskiver, småkager i Solgården. Gløgg og æbleskiver, småkager: pris: 20.kr. Tilmelding på opslagstavlen senest mandag d.03. dec. Solgården.

Tirsdag kl. 13,30 ”Julepynt indsamling”. Vi mødes ved Tolne Skovpavillon og
Kl. 15,00 mødes vi på Tolne Gæstgivergaard til Gløgg og Æbleskiver. Soldalens seniorklub.

5. december
Onsdag kl. 14.30: Onsdagscafé i Sindal Sognegård. Julecafé ved Lars Jakobsen, Lønstrup.

7. december
Fredag: 14-20:30 Ældre Sagen Sindal, Bustur til Skulpturparken i Hune, vi skal på julemarked og se de hyggelige boder og lysene i parken, vi får en dejlig julebuffet og kaffe inden turen går tilbage mod Sindal. Pris kr.: 250.-
KUN FOR MEDLEMMER.
Tilmelding til Ingelise Toft Jensen på mobil 2491 3948 senest d. 2. december.

8. december
Lørdag kl 10,30 til 15,30 på Radio Sindal. Jule Radio med Finn Lund og Chresten Nefer og der serveres gløgg og æbleskiver, kom og få en hyggelig dag. Alle er velkommen.

9. december
Søndag den 9. december kl. 16.00:De ni læsninger i Astrup Kirke. Skønne adventssalmer, bibellæsninger til eftertanke og stemningsfuld musik! Konfirmanderne, kirkesanger Katrine Bach Skovmand og organist Claus Bach Nielsen medvirker.

11. december
Tirsdag kl. 19.30: Grundtvigsk Forum afholder adventsmøde med Tage Bjerg fra Løkken i Astrup Forsamlingshus. Alle er velkomne! Pris kr. 30,00 – tag selv brød med til kaffen!

12. december
Onsdag kl. 19.00: De ni læsninger i Sindal Bykirke og Sognegård. Rødderne går Lucia og synger dejlige julesange mellem ni små læsninger og fællessalmer. Kaffe og æbleskiver i sognegården til alle. Fri entré.

13. december
Torsdag kl. 14.00 – ca. 16.30, Ældre Sagen Sindal, Cafe Fiehn, JULEHYGGE, vi skal igen i år hygge os med kaffe/the og Gløgg, æbleskiver, Lucia optog og julemusik. Underholdningen har vi desværre ikke fastlagt endnu. Pris kr. 75,00.
Tilmelding til Ingelise Toft Jensen på mobil.: 2491 3948 senest 11. december.

14. december
Fredag kl. 10,00: Sidste fredagskaffe inden jul. OBS.! Vi slutter årets fredagskaffe med BANKOSPIL! Plader á 10 kr. Vi benytter lejligheden til at ønske hinanden en rigtig Glædelig jul. Solgården.

18. december
Tirsdag kl. 19.30:Julekoncert med Nordjysk Pigekor i Astrup Kirke. Det er efterhånden ved at udvikle sig til en tradition, at julen synges ind af velklingende kor i ugen op til jul! I år er det Nordjysk Pigekor, der vil sørge for, at julestemningen kommer i top. Der er fri entré, og alle er velkomne!

23. december
Søndag kl. 14.00:Syng julen ind i Astrup Kirke. Vi varmer op til julen og synger både nye og gamle julesalmer.

Søndag kl. 16.00:Syng julen ind i Sindal Gl. Kirke. Vi varmer op til julen og synger både nye og gamle julesalmer.

De modtages gerne flere arrangementer på: info@sindal-camping.dk

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments