Trailløb lørdag med Gregers Rye Christensen i Tornby Klitplantage

Disciplinen trailløb er måske ikke så kendt blandt motionister, men nu får alle muligheden for at prøve i Tornby Klitplantage.

17

Firmaet CREDO by Mimoto, hvis direktør er Gregers Rye Christensen, som blandt andet selv har gennemført en ironman på Hawaii, har længe gerne villet slå et slag for det såkaldte trailløb.

Det kommer nu til at ske på lørdag den 16. januar, hvor han nemlig afholder første fælles løbetræning i Tornby Klitplantage. Arrangementet er gratis og åbent for alle interesserede.

– Jeg er født og opvokset i Tornby og har løbet stierne i skoven tynde de sidste mange år. Den fede følelse ved at løbe i skoven, vil jeg rigtig gerne dele med alle, fortæller Gregers Rye Christensen.

For at alle kan få noget ud af træningen, harGregers Rye Christensen valgt at lave to niveauinddelte hold:

Hold 1
Start kl 9:00 – 10:00
Krav: Skal kunne løbe 10 km på flad vej på én time.

Hold 2
Start kl 10:00 – 11:00
Krav: Skal kunne løbe 13 km på flad vej på én time.

Træningen vil typisk foregå på følgende måde:
10 min opvarmning op de brede grusstiler
45 min trailløb
5 min nedvarmning

Alle mødes på parkeringspladsen ud til Købstedvej syd for Tornby. Der løbes afsted på de angivede tidspunkter, så kom gerne 10 min før.

Man er mere end velkommen til at løbe med på begge hold, hvis man er til det.

Link til to tidligere artikler om Gregers Rye Christensen: En rigtig ironman

Foto: Havstrygerne.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments