Trængsel ved ny samtaleform på Hirtshals Skole

Helt ny måde at bedrive samtaler mellem skole og hjem på blev tirsdag afprøvet på Hirtshals Skole.

11

Folkeskolereformen og den såkaldte Lov 409 stiller helt nye krav til mangt og meget for elever, forældre, lærere, pædagoger og hvilket blev tydeligt tirsdag på Hirtshals Skole.

Mellem kl. 16 og 20 sad lærerne fra de tre årgange i udskolingen nemlig parate til at føre samtaler med forældre og elever, men vel at mærke netop ikke på aftalte tidspunkter og i klasselokalerne.

Derimod sad lærerne ved borde i skolens to gymnastiksale i det nævnte tidsrum, hvor forældre og elever så kunne møde frem og stille sig i kø for at få en snak med dem, som de havde behov for at høre noget fra og fortælle noget til.

– Jeg er godt klar over, at det trak store veksler på tålmodigheden grundet til tider lang ventetid, det tager vi naturligvis til efterretning til en eventuel anden gang, konkluderer onsdag skoleleder Niels Christian Sunesen.

Der lød da også i gymnastiksalene en del utilfredshed med ventetiden, men ved bordene så samtalerne ud til at forløbe tilfredsstillende med imødekommende og smilende lærere.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments