I forgårs var det 29 dage siden vi havde den store fornøjelse at kunne følge THY2019 op af Champs Élysées, rundt om Triumfbuen og for at ende på Champ de Mars foran Eiffeltårnet – det i sig selv var en kæmpe oplevelse for alle 15 THY ryttere og trænerteamet bag.
Vi havde i går arrangeret en “på gensynsdag” med THY, hvor vi gerne ville samle op på turen, forløbet og ikke mindst alle de indtryk denne vilde rejse har givet. Nu er der gået lidt tid siden dette store mål er nået og oplevelsen har bundfældet sig.
Vi startede kl. 14, hvor vi mødtes og gensynsglæden var STOR ved alle – at se de store smil da alle mødtes – og snakken gik som om det var 10 minutter siden sidst vi har set hinanden – men igen én af de unikke ting som har og er kendetegnet for THY2019 er det fællesskab de har opbygget. Det er SÅ fedt at være priviligeret nok til at være en del af dette.
Vi lavede en lille seance, hvor de blev delt op i 5 grupper med 3 i hver, hvor de skulle tænke over spørgsmålene
-) Hvad har været den største oplevelse i forløbet/ turen til Paris?
-) Hvad synes du, du har fået ud af det personligt i at deltage i THY2019?
JA, det er to ret store spørgsmål for 14-15 årige at svare på, det er det bestemt også for os voksne – men forsøget i at få dem til at sætte ord på denne oplevelse er GULD værd.
Da alle grupperne havde brugt den nødvendige tid til at få vendt spørgsmålene samledes vi alle i rundkreds og de unge kom med deres bud. Igen må vi, som trænerteam blot rose de unge – de tager opgaven seriøs, og vi føler helt klart de har tænkt over svarene og ikke bare la la.
Alle svarene blev listet op på en tavle og blev snakket igennem.
Angående spørgsmålet omkring hvad der har været den største oplevelse i selve forløbet og turen til Paris lød det fælles for alle oplevelse af at komme i mål og se alle dem der stod med flag og tog imod os, familie, venner osv. Herudover snakkede vi også omkring alle de oplevelser vi har haft igennem forløbet, som har været med til at flytte mange grænser ved de enkelte, det har været alt fra dykning til rapelling mv. Det er svært og udpege enkelte oplevelser – vi har været priviligeret igennem forløbet og kunne tilbyde en masse aktiviteter/oplevelser, som de unge normalt nok ikke ville gøre selv.
Angående spørgsmålet omkring hvad de unge synes de har fået ud af det personligt ved at være en del af dette projekt, var svarene igen rigtig gode og ærlige. Ord som Selvtillid, tro på sig selv, venskaber, fællesskab, ansvar, fokus, bedre til at koncentrerer sig, bedre til at styre sit temperament. Vi i trænerteamet kan blot smile og nikke anerkendende til dette – vi har fulgt denne rejse på tætteste hold og kan virkelig se hvor meget de hver og især har flyttet sig.
For at alting ikke skal være forberedt og man kender hvad sker der nu – for sådan er livet heller ikke – så blev de unge stillet overfor nogle små spørgsmål, hvor de ikke havde mulighed for at forberede deres svar.
Det var spørgsmål som
-) Hvad har været den mest trælse oplevelse?
-) Hvad har omgivelserne sagt til jeres udvikling/deltagelse?
-) Hvad kunne være bedre?
-) Hvis I skal ønske en oplevelse/træning I gerne ville have haft?
-) Hvad er/ har været den bedste træning?
Igen kom der rigtig mange god bud på tavlen som afledte gode snakke og forklaringer hertil – det var super med denne input.
Da ordene var sagt og vi kunne mærke at nu var der tid til “frikvarter” sluttede vi denne seance af med et KRAM.
Så blev det KAGETID…… De unge hyggede sig og spillede bold trods regnen stod ned.
Klokken nærmede sig spisetid og alle forældrene stemplede ind til fællesspisning, hvor vi havde smidt pølser på grillen, kartoffelsalat mv stod klart. (her skal der lyde en tak til Rema1000 ved Lars Henrik Stiller og Rasmus Kirkedal Broe, som har sponsoreret dette) Der skal også lyde en Tak til Føtex ved Lone Krogh Andersen, som har sponsoret pølsebrød.
For at alt ikke skal gå op i hygge – så gennemgik vi kort hvad det var vi havde snakket med de unge om om eftermiddagen, og herefter var det forældrenes tur til at komme med bud på hvad dette projekt har gjort for og ved deres “små guldklumper” og ikke mindst er der ting som kunne være gjort anderledes?
Igen en rigtig god dialog og input fra forældrene som vi i trænerteamet er rigtig glad for.
Herefter stod resten af aften på mad og hygge, gode snakke på kryds og tværs.
Dette var ikke en farvelseance men en på gensynsdag, for vi er slet ikke i tvivl om at mange af de unge bibeholder kontakten med hinanden, og vi i træneteamet står til rådighed hvis der er brug for dette.
Når alt dette er sagt, så vil jeg gerne på vegne af trænerteamet bag THY2019 sige tusind tak til alle jer, som har fulgt os på denne rejse – Et KÆMPE tak til samtlige sponsorer, som gør dette projekt muligt.
Som afsluttende bemærkning vil jeg blot sige, at hvis nogen er i tvivl om sådan et projekt som Team Hjørring kan gøre en forskel for en gruppe unge mennesker ved at sætte dem op på en cykel og “tvinge” dem til at cykle til Paris – så er svaret blot “JA DET GØR EN KÆMPE FORSKEL”
Med disse ord vil jeg blot sige på gensyn for denne gang.
De største hilsner fra Trænerteamet THY2019
Henrik Kokholm Sørensen
Lone Krogh Andersen
Vibeke Haaning
Rene Lundberg Svendsen
Sebastian Jeppesen
Flemming Stensbak
Morten Trampedach
