Trænere har igen uddannet sig hos BTI

Trænerne Kenneth Mejlvang, Oliver Mejlvang, Michael Pedersen og Anders Engen har bestået eksamen hos DBU.

25

Gode fodboldspillere komme ikke af sig selv, men udvikles blandt andet gennem gode trænere, hvilket de anerkender hos BTI.

For hele tiden at kunne motivere og udvikle spillere er det nødvendigt, at trænerne i Bindslev/Tversted IF har de rette kompetencer.

Derfor har BTI en klar strategi om, at udvikling af spillere også går gennem trænerne. De sidste 3 år har der derfor været fokus på uddannelse af trænerne.

Første step var i 2014 DBU`s B1 kursus, hvor trænerne over 2 weekender (40 timer) blev klædt på i de grundlæggende elementer som ledelse, fodbold, fysiologi, træningsmetoder og alternativer fodboldformer.

2015 og 2016 har stået på erhvervelse af DBU C1 licens som består af 60 timers undervisning fordelt på 13 moduler omhandlende træning af børn og unge.

Januar 2017 gik 4 trænere så op til eksamen, så derfor tillykke til Kenneth Mejlvang, Oliver Mejlvang, Michael Pedersen og Anders Engen.

Resultaterne på trænerbænken kan også aflæses på spillersiden, da BTI i efteråret for første gang i historien har haft 12 ungdomsspillere på talentskole fordelt med 10 drenge på AaB talentskole og to piger i Fortuna Hjørring.

Desuden er der stor fremgang i medlemstallet blandt ungdomsspillere hos BTI Fodbold.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments