Træn agility for heste med Kate Sand i Hirtshals Rideklub

Agility kan hjælpe dig til en større forståelse af din hest og for jeres samarbejde, hvilket du nu kan øve i Hirtshals Rideklub.

120
Foto: Hirtshals Rideklub.

Uanset køn, alder, hestetype og ride-disciplin kan agility hos Hirtshals Rideklub hjælpe dig til en større forståelse af din hest og for jeres samarbejde.

Det er en fantastisk mulighed for at forbedre kommunikation og tillid imellem dig og din hest samtidig med at du i trygge rammer kan træne udfordrende miljø, balance, koordination og muskulatur.

– På banen vil du og din hest blandt andet møde broer, vippe, rullebro, en flyvende tallerken, gardin, podier og plastik, forklarer Kate Sand, som er uddannet landmand, agrarøkonom, exam. fysiurgisk hesteterapeut.

Ved arrangementets start gives der en kort intro til øvelserne inden banen åbnes for leg med hestene.

– Jeg guider, vejleder og øger banens sværhedsgrad løbende og der vil være mulighed for at ride på banen i arrangementets sidste halvdel, uddyber Kate Sand.

Børn under 10 år skal have en hjælper tilstede.

MINI-KONKURRENCE
Man slutter denne dag af med en Agility og trail (fra ryg) konkurrence med præmie til de bedste. Her handler det blandt andet om præcision, overskud og hvordan man hjælper hesten i øvelserne.

TILMELDING/BETALING
Skriv opslag her på siden med følgende oplysninger:
– Navn og alder på deltager?
– Navn på hest?
– Har du deltaget før?
– Hvilke(t) hold passer dig bedst/kun konkurrence?
Skriv gerne så mange hold på som muligt
– Ønsker du/I aftensmad (hvor mange?)

Indbetal på MobilePay til 26156774.
HOLD 1-3: Medlem af HIR 100 kr. / Ikke medlem 250 kr.
HOLD 4 : Medlem af HIR 50 kr / Ikke medlem 100 kr.
MAD : 50 kr. pr. person
KONK : 20 kr pr. start (max 4 stk fx. 2 fra jord og 2 fra ryg)
Tilmeldingsliste opdateres herunder når betaling er modtaget.

HOLD
Hold 1 – 14.00-15.15 FOR ALLE
Hold 2 – 15.15-16.30 FOR ALLE
Hold 3 – 16.30-17.45 FOR ALLE
Hold 4 – 17.45-18.30 FOR TIDLIGERE DELTAGERE (uden intro)
Pause – 18.30-19.30 AFTENSMAD
Bane – 19.15-19.30 BANEGENNEMGANG
Konk – 19.30-21.00 KONKURRENCE både fra jord og ryg

ENDELIGT PROGRAM KOMMER SENEST D. 10/10.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments