Tour de Skansebakken cykles i skyggen af coronakrisen 2020

Tour de Skansebakken ser i skrivende stund ud til at kunne gennemføres den 13. september 2020 på vejene omkring Horne.

322

Sponsorcykelløbet Tour de Skansebakken afvikles om muligt i år til fordel for etableringen af sansesti og legeområde for de mindste på Det Grønne Hjørne i Horne.

– Kom og kør med selv eller støt for eksempel mig, når jeg tramper kilometerne på min 70 kg. tunge, håndbyggede long john fra 1942, lyder opfordringen fra Hans Wendelboe Bøcher.

Støt med fast beløb eller beløb pr. kørt omgang. Hans Wendelboe Bøcher plejer at kunne nå 5-6 omgange. Giv allerede nu dit tilsagn om støtte som pb til Hans eller på mail@hanswendelboe.dk eller SMS 2515 2436.

– Det er jo en særdeles tung cykel, vil mange, inklusive undertegnede, sikkert mene. Og der er ingen aluminiumsstel og carbon forgafler her, fastslår den stærke rytter fra Horne.

Men, hvis der er nok lokale, der spytter i bøssen og giver X antal kroner – jo mere, jo bedre! – så deltager han på sin gamle, smukke long john fra Schmidt & Co.

Læs mere om den seje cykel og touren her: Hans Wendelboe og Tour de Skansebakken

Fotos (arkiv): Privat.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments