Torsten Schack Pedersen (V): Konfliktsituation i dansk fiskeri

Kort fortalt ønsker en venstre-politiker nu videoovervågningen af erhvervsfiskerne i Kattegat, sat i bero og derefter bør fiskeriministeren Mogens Jensen sætte sig ned og lytte til fiskerne og deres indvendinger.

305

Dialog og samtale er eneste farbare vej til en løsning, mener Torsten Schack Pedersen (V), der som fiskeriordfører for Venstre ønsker at fiskerne bliver lyttet til i denne sag.

En sag, som i betydelig grad har kølnet forholdet mellem på den ene side, Fiskeristyrelsen og Fiskeriministeren og på den anden side Fiskeren og deres organisationer.

Venstre-politikeren bakker erhvervs-fiskerne op i sagen om videoovervågning af i Kattegat, hvor femten fartøjer har fået besked på, at de er udvalgt til at få sat flere kameraer op ombord. Det har afstedkommet kraftige protester fra fiskernes side og flere har, på den baggrund, allerede sat deres fartøjer til salg.

Derfor lyder opfordringen fra Torsten Schack Pedersen (V), find nu en mindelig løsning på problemet, en konflikt gavner ingen. »Jeg har den grundlæggende opfattelse, at vi står i en konfliktsituation i dansk fiskeri. Enten kan vi blive ved med at grave grøfter, eller også kan vi arbejde konstruktivt for at finde en løsning. Jeg synes, at ministeren skal sætte sig for bordenden og finde den løsning,« siger Torsten Schack Pedersen til avisen SN.dk.

Han peger også på overfor avisen, at der er intet der tyder på, at der kommer en anden løsning, hvis det står til Socialdemokratiet.

Som svar herpå, siger fiskeriordføren fra Socialdemokratiet Kasper Roug, »Det her er ikke et spørgsmål om, at overvåge fiskerne. Det handler i bund og grund om, hvilke fisk der kommer ind, og hvilke fisk der ryger ud igen. Vi er ligeglade med, om fiskeren har gule eller orange overalls på,« forklarer Kasper Roug (A). Den elektroniske monitorering / Videoovervågningen handler istedet om at mindske udsmiddet af fisk.

Erhvervsfiskerne kan fange mindre fisk i redskaberne, og selvom de er under mindstemålet, så skal de landes og eventuelt sælges. De fisk er også en del af erhvervsfiskernes kvote, som de derfor ikke kan bruge på andre og mere indtægtsgivende fisk, skriver SN.dk

Gør som fiskerne – sig NEJ TAK til Kameraovervågning her

Kilde: FiskerForum.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments