Forstander Mogens D. Jensen bød torsdag aften velkommen til arrangementet horneTak, som satte et værdigt og smukt punkt for dette års store indsamling til Hus Forbi på Horne Efterskole.
Derefter var der super lækker mad, hvor temaet var italiensk. Dernæst var der indlevet foredrag om hjemløshed af Natasja Lee Dickinson, hvorefter hun gav en uforglemmelig indlevet og gribende smuk koncert sammen med hjemløse Robin.
Sidstnævnte fik også fortalt sin hjerteskærende historie om, hvorfor hun bare 17 år gammel endte som hjemløs, idet der blev rundet af med en omtale af Hus Forbi.
Natasja sluttede med Street of London.
Undervejs var der selvfølgelig den skønneste fællessang med numrene Gi´os lyset tilbage, Mødets magi og De smukke unge mennesker.
Afslutningsvis kom Rasmus fra Hus Forbi og modtog checken på 175.000 kroner, som blev overrakt af elever fra Horne Efterskole.
Ligesom Niller alias Niels Kristian Nielsen fra Hirtshals Fiskerforening takkede for at have fået lov til igen at bidrage til horneHjælp.
Blandt de mange andre sponsorer hos horneHjælp kan nævnes Bygma Hirtshals, Horne Blik, Hirtshals Havn, Lerøy Schlie og Møllers Fiskeeksport.