Tornbys stærke kvinder vandt i 3. Division over Team Vesthimmerland,

Træner Rasmus Jensen fra Tornby IF er forståeligt nok godt tilfreds efter sit holds sejr over Team Vesthimmerland.

25

Lørdag skulle damerne i 3. Division fra Tornby IF møde Team Vesthimmerland, som de vidste, er et ungt hold, der gerne vil løbe contra og har et par skytter.

– Vi har i ugens løb været presset på grund af skader og sygdom, så vi havde samtræning med Tårs tirsdag og trænede normalt torsdag, siger træner Rasmus Jensen.

Kampen lørdag startede med, at begge hold skulle føle hinanden an. Den første scoring kom efter 4 min, hvorefter holdene fulgtes af hele halvlegen. Tornby førte dog 9-8 ved pausen.

– Anden halvleg startede som den første. Mål blev først scoret efter 4 minutter, men efter 45 min var stillingen 12-10 til Team Vesthimmerland, fortæller Rasmus Jensen.

– Derefter tog vores forsvar endnu bedre fat. Vesthimmerland scorede derfor kun 1 mål de sidste 15 minutter, mens vi  selv scorede 9 mål, så vi vandt kampen 19-13, fastlår træneren.

Kampen lørdag var ifølge ham en rigtig forsvarskamp, hvor begge hold dækkede rigtig godt op, mens målvogterne stod godt på begge hold.

– Lørdag vandt vi kampen på, at alle på holdet byder ind, når man får chancen, og dette hold er ved at få en ide om, hvad det kræver at være med i 3. Division. Men vi vil knokle videre til træning, for vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at kunne få flere point på kontoen, lyder det afslutningsvis fra Rasmus Jensen.

Næste kamp for pigerne fra Tornby IF er søndag den 13 november kl. 16 i Gughallen i Aalborg.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments