På grund af Hirtshals Boldklubs kamp lørdag i Serie 1 mod Dronninglund IF på Schlie Arena, som hjemmeholdet vandt stort med 6-1, var det desværre begrænset, hvor meget FlaskePosten fik set på Tornby Stadion.
Tornbys stærke kvinder skulle samme dag også mødte klubben fra Østkysten. Med en sejr kunne TIF inden den sidste kamp oven i købet med sikkerhed fra næste sæson spille i Jyllandsserien. Desværre førte gæsterne med et enkelt mål i 1. halvleg, da den lokale netavis kiggede forbi, hvilket skyldtes et straffe til gæsterne.
Til gengæld blev de lokale piger også snydt for hele to straffespark, mener efterfølgende trænerne Kasper Bang og John Nielsen. Ligesom de lokale kvinder faktisk spillede en rigtig god 2. halvleg, men desværre missede deres chancer.
Herefter afhænger oprykningen til Jyllandsserien af en sejr ude på fredag mod Brønderslev. FlaskePosten ønsker held og lykke med den kamp til pigerne fra Tornby IF.
Mens kvinderne kæmpede for oprykning, slæbte herrerne øl til stadion.