Tornbys piger slog Nøvling og er dermed i 3. Division

Tornby skulle bare hente et enkelt point i lørdagens kamp mod Nøvling IF for at sikre førsteholdet en oprykning til 3. Division.

9

Tornbys førstehold hos damerne i Jyllandsserien kom i lørdagens kamp bedst fra start, men henimod pausen kom det til at knibe mod Nøvling.

Ikke mindst en sikkert stående Laura Janusoniene i målet sørgede dog heldigvis for, at gæsterne kun kunne gå til pause med 9-9 i Tornbyhallen.

Derefter blev 2. halvleg et langt stykke henad vejen en ren gyser, hvor gæsterne i en periode kom foran med et par mål mod pigerne fra Tornby. Faktisk blev kampen på det tidspunkt så spændende, at webavisens udsendte vist glippede at notere et par scoringer, men flest mål lavede nok Malene Krogh, Charlotte Fynbo og Maria Bundgaard.

Hvor spændende kampen var i den periode og spillerne tillige både spændte og tændte, blev illustreret i en situation, hvor gæsterne taber bolden, som gribes af både Lisette Axelsen og Charlotte Fynbo. Begge piger holder i nogle sekunder desperat fast i bolden, før de med et lettet smil opdager, at den anden ikke er en modstander.

Først i de sidste 10 minutter af spilletiden lykkedes det for pigerne at rykke fra gæsterne, hvorefter kampen endte med en fortjent sejr på 23-20.

Dermed har træner John Helledie bragt pigerne op i 3. Division, hvilket han og alle spillerne skal have et kæmpe tillykke for fra FlaskePosten.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments