Tornby World United er indstillet til Danskernes Idrætspris

Tornby World United er et formidabelt fodboldprojekt under TIF, der er indstillet til Danskernes Idrætspris. Læs indstillingen her.

626

Tornby Idrætsforening (TIF) er de seneste år blevet beriget med flygtninge-børn fra primært Syrien, Uganda, Congo og Eritrea.

Børnene har været en del af modtagerklassen på Tornby Skole, og er blevet indlemmet i lokalsamfundet via fodbold i kraft af en kæmpe ildsjæl nemlig fodboldtræner Kasper Bang. Kasper sørger for transporten for fodbolddrengene og for kontakten til hjemmet til forældrene, der ofte ikke taler dansk, og hvor der skal tolk med.

Drengene spiller nu på klubbens u15 hold. Her er de blevet stamspillere og vigtige for holdkammeraterne (de etniske danskere). De har fået anerkendelse, succes – og ikke mindst danske kammerater. Fodbolden har været med til at lære dem hurtigt dansk, og de er i dag “en del af holdet”. Klubben er så lille, at projektet – der er båret af Kasper Bang – ikke har sin egen hjemmeside/facebookside,

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Tornby World United kan være rollemodel for mange andre klubber – både håndbold, fodbold og andre sportsgrene – fordi flygtningebørn udgør et kæmpe aktiv for lokalsamfundet. De kan ikke blot tilføje nye medlemmer til klubben, men også sportsligt og socialt give nye dimensioner til klublivet. Især i de mindre samfund, hvor det at være “anderledes” ofte ses som noget negativt. I dette projekt bliver det vekslet til noget postitivt – og for flytgtningebørnene får den succes og den postive oplevelse, som kan gøre hele forskellen for deres liv i Danmark.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Tornby World United skal vinde danskernes idrætspris, fordi det er beviset på, hvordan sport -kan sætte turbo på integration. Hos Tornby World United kan man som anderledes/flytgtning/udlænding blive “en del af holdet” gøre en positiv forskel på banen og få en personlig succes – uanset hvilken baggrund man kommer fra. Det er det endegyldige bevis på, at fodbold og sport er for alle.

Samtidig er Tornby Wold United en vaccination mod den racisme, som stadig råder alt for mange steder i Danmark.


Danskernes Idrætspris – præsenteret af e-Boks i samarbejde med DIF og DR P4 – er prisen, der fokuserer på foreningsidrætten i Danmark. Prisen gives til det projekt, aktivitet eller initiativ der på inspirerende vis, er med til at styrke, udvikle eller nytænke foreningsidrætten i Danmark.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments