Andet arrangement hos Tornby Vinklub for Kvinder

Tornby Vinklub for Kvinder, som fredag aften havde et arrangement for anden gang, er oprettet for nylig på initiativ af primært Bettina Sigsgaard.

20

Den relativt nye Tornby Vinklub for Kvinder har allerede 75 medlemmer, som alle er af samme køn og med tilknytning til stationsbyen mellem Hjørring og Hirtshals.

Klubben er dog åben også for dem, der ikke har tilknytning til den driftige stationsby. Planen er ifølge kvinderne, at der skal være et arrangement rundt regnet hver anden måned. Næste arrangement omhandler cocktails, men kvinderne har også en ølsmagning klar til senere på året.

Til arrangementet fredag aften var 34 kvinder i alderen fra omkring 30 til 65 år samlet på Tornby Skole, som er kvindernes base, hvor de havde besøg af Birte og Erik Rasmussen fra ENR Vin i Vrå, der guidede klubmedlemmerne igennem madlavning og senere spisning samt dertil hørende vine.

Birte og Erik Rasmussen havde planlagt intet mindre end en ni retters menu til kvinderne, som blev inddelt i grupper. Hver af grupperne stod så for en ret, hvilket indebar både at lave, anrette og præsentere den.

Under madlavningen og spisningen blev der naturligvis serveret italiensk vin, som er det nævnte firmas specialitet, hvilket bidrog til en hyggelig aften med masser af snak, grin og lækker mad.

Fotos: Medlemmer af Tornby Vinklub for Kvinder

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments