
Så fik Tornbys førstehold hos herrerne i Jyllandsserien hjemme spillet 1/8 delsfinale mod Oddense-Otting i Jydsk Cup.
Gæsterne er tophold i en af de andre jyllandsseriepuljer, men kampen blev ifølge træner Michael Hald klaret over alle forventninger i Tornby Hallen.
– Disse kampe er altid fede at spille. Ingen kender rigtig modstanderen, og det blev der også snakket om til taktikken. Men kort sagt kørte vi dem fuldstændig over. Alt var lige efter bogen i først halvleg, som vi vandt 18-7. Der var ikke en finger, som trænerteamet kunne lægge på spillerne, siger en rigtig godt tilfreds Michael Hald.
– Anden halvleg bliver, som den slags bliver, når man fører så stort ved pausen. Vi brændte rigtige mange chancer, men en rigtig god sejr på 29-13, fastslår Michael Hald.
– Vi spiller topkamp mod favoritterne fra Nøvling om 1. pladsen i rækken lørdag hjemme kl. 14.30 og håber på kæmpe opbakning, lyder det afslutningsvis fra træneren hos Tornby IF.
Weekendens kampprogram for Tornby IF Håndbold
| 456433 | 11-03-17 kl. 14:30 | Jyllandsserien Herrer Pulje 2 | Tornby IF Nøvling IF 2 | Tornbyhallen |
| 483055 | 11-03-17 kl. 16:15 | U-14 Drenge B Pulje 1 | Tornby IF 2 Skagen HK | Tornbyhallen |
| 482815 | 12-03-17 kl. 10:40 | U-10 Pige A Pulje 2 | Tornby IF Brønderslev IF | Tornbyhallen |
| 481225 | 12-03-17 kl. 11:30 | Serie 3 Herrer Pulje 1 | Tornby IF 3 Østervrå IF | Tornbyhallen |
| 481074 | 12-03-17 kl. 14:00 | Serie 2 Herrer Pulje 1 | Tornby IF 2 Horne KFUM | Tornbyhallen |
| 482290 | 12-03-17 kl. 15:10 | U-14 Pige B Pulje 1 | Tornby IF Ålbæk HK | Tornbyhallen |
Foto: Arkiv.




















































