Tornbys spillede torsdag aften pokalkamp hjemme i håndbold mod Fjerritslev, som også også er i Jyllandsserien.
– Vi spillede en rigtig god kamp, hvor vi fik prøvet både vores offensive og deffensive forsvar af. Det var meget tilfredsstillende, noterer en forståeligt nok glad Esben Lambreth, som er træner i Tornby IF.
– Vi var rigtig stærke i kontrafasen og fik udbytte af vores andet pres. Vi fik også testet bredden, da vi manglede Jonas Aagurd, Nikolaj Lund, Christoffer Mørk og Morten Møller, slutter Esben Lambreth, som kunne notere en mildest talt komfortabel sejr på 32-14.
Målscorere var Simon med 7, Sebastian med 6, Frederik og Nikolaj begge med 5, Søren med 3, Grace og Martin begge med 2 samt Bjarne med 1 mål.
Desværre tabte Tornbys damer i 3. Division samme aften deres turneringskamp 20-24 til Thisted.
Foto: Arkiv.