Tornby IF Håndbold sender protest efter kamp mod BSS Sport Aarhus

Træner Michael Hald har valgt at stoppe hos Tornby IF Håndbold, men når som noget af det sidste at sende en protest over en fejlkendelse i onsdagens Jysk Cup kamp mod BSS Sport Aarhus.

13

En skidt uge for herrerne både, hvad angår resultater og skader, lyder meldingen fra Michael Hald, der stopper som træner for førsteholdet hos Tornby IF i Jyllandsserien.

– Jysk Cup kampen mod BSS Sport Aarhus blev afgjort på en dommerfejl, men derfor også et ærgerligt nederlag. Kampen i dag var hurtigt afgjort. Tre markante spillere skadet. Frederik Rams med fiberskade i låret. Jonas Aagurd rygskadet, men kæmpede sig igennem. Lund blev skulderskadet efter 5 minutter. Og det blev udslagsgivende. Vi kæmpede ikke desto mindre, men modstanderen var bedre på dagen. Træneren takker af for denne gang. Mange gode timer med drengene, fortæller Michael Hald.

Træneren har desuden valgt at sende en protest, som han allerede sagde til tidtager og dommerne umiddelbart efter kampen, idet en kæmpe fejlkendelse angiveligt blev afgørende for kampens udfald mod BSS Sport Aarhus. 

Det hele startede allerede med en kendelse i 1. halvleg, da Tornby scorer et mål, hvor tiden er gået på haluret, men ingen lyd fra horn eller tidtager. Dommerne vælger ikke at godkende målet, som Michael Hald og spillerne faktisk tror også er okay dømt.

I 2. halvlegs sidste sekvens får BSS Sport Aarhus frikast ude ved deres venstre fløj, da tiden er 29.56. Stillingen er 22-22. Fløjen løber ned og hentet bolden bag bag linjen, løber og begynder at drible ned. Tornbys træner kigger på uret, som siger 30.00. Ingen lyd fra hornet eller tidtager. Fløjen skyder og scorer. Dommerne er i tvivl.

Måldommer går op til tidtager, snakker, kommer tilbage og dømmer. Derfor stilles tre spørgsmål af Michael Hald.

1. Hvordan kan han se tiden med ryggen til målet.
2. Hvordan kan man tage et frikast ved at starte med at drible.
3.  Der er ingen horn i hallen.

Det var to unge damer, der sad ved tidtagerbordet. De havde ifølge Tornby ikke helt styr på, hvad der foregik. Dommerne virkede også urutinerede.

Ud fra ovennævnte mener Tornby IF Håndbold, at der skal en ny kamp til, på en neutral bane, hvor tingene virker som de skal. Eventuelt i Hobro.

– Jeg har ikke desto mindre elsket at være en del af det her hold hos Tornby IF Håndbold, understreger Michael Hald, som har valgt fremover at prioritere mere tid til familien og datteren Mathilde.

Denne søndag tabte Tornbys førstehold hos herrerne på udebane 25-20 til Vejstbjerg IF.

Foto: Emil Lyn Andersen fra kampen mod Vestbjerg IF.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments