Af Torben Stæhr
Tornby
Jeg har sendt følgende til Hjørring kommunes SÆH udvalg og Økonomiudvalg:
Jeg var til borgermøde i Tornby om kommunens planer om nedlæggelse af plejehjem. Som en brik til belysning heraf forsøgte jeg på mødet at gøre opmærksom på ”nærhedsprincippet”, hvilket jeg uddyber i det følgende, og som jeg gerne vil have, at I tager med i jeres overvejelser.
Nærheden til familie, venner og bekendte i et lokalsamfund har stor betydning for at man føler en glad og tryg dagligdag. Dette gælder i særlig grad den dag vi henvises til vores sidste bolig, som kan blive på plejehjemmet.
Det er derfor, det har stor menneskelig betydning at ældrecentre og plejehjem er placeret i lokalområderne og ikke centraliseret i nogle få byer.
Afstanden til forskellige typer faciliteter (indkøbscentre, idrætsfacilliteter, naturområder og plejehjem/ældrecentre har betydning for hvor mange, der anvender faciliteterne.
Jeg har arbejdet med planlægning af befolkningens friluftsanvendelse af vore naturområder. Herfra ved jeg at der er en sammenhæng mellem transportafstanden ved skovbesøg og besøgenes hyppighed.
Grænsen mellem mange hyppige besøg og få større besøg er et sted mellem 2 og 3 km.
Det er derfor forventeligt at afstanden til plejehjemmet for familie og venner i lokalområdet har indflydelse på besøg på plejehjemmet og anvendelse af plejehejmmets facilliteter for de ældre, der bor i plejehjemmets nærområde, samt frilliges muligheder for at medvirke på ældrecentret.
Et ældrecenter/plejehjem er en del af et lokalsamfund.
Centralisering af ældrecentre/plejehjem i Hjørring kommune skaber nemmere fornemmelsen af en lukket institution og på et fremmed sted.
Hvorfor lige 8 km?
Borgmesteren viste en planche på borgermødet i Tornby, som viste en pæn fordeling ved en 8 km grænse. Hvorfor lige en 8 km grænse? Det ville være mere passende at sætte denne grænse betydeligt lavere. Sansynligvis et sted mellem 2 til 3 km.
Der bør være en rimelig afstand til et plejehjem, og der skal være mulighed for offentlig transport.
Det er også tydeligt at de senere års mange tilflyttere til Tornby sandsynligvis skyldes nærheden til vore naturområder.
Et andet vigtigt forhold er, at i et område som Tornby er der fortsat vuggestue, børnehave, skole, idrætscenter med en bred viste af facilliteter, forsamlingshus, udbygget dagligbrugs, offentlig transport.
Som en vigtig brik i dette pudslespil er der også et plehjem udbygget med lejligheder til ægtepar og et demens afsnit og aktivitetscenter for områdets ældre.
Det er nemt i politisk øjemed af rene hurtige økonomiske beslutninger at ødelægge dette pudslespil. Det er langt vanskeligere at genetablere dette, når den demografiske udvikling om få år nødvendiggør et samlet hele for de mennesker, der i disse år har bosat sig i området.
Formodentlig vil den fremskrevne befolkningsudvikling for kommunen vise en forholdsvis større vækst i Tornby området, fordi der er flere tilflyttere til området med de nye bebyggelser.
Jeg har forsøgt at gøre opmærksom på et nærhedsprincip, som ikke kan gøres op i penge, men som for enhver politiker burde være en større rettesnor end en kortsigtet økonomisk skrivebordsplan.
Foto: Arkiv.
Det mest bekymrende er at ingen tilsyneladende kigger på andre sparemuligheder blandt andet lønninger til de administrative ledere og direktører i kommunen. Her er det tidligere kommet frem at vi i Hjørring har den 3-højest lønnede kommunaldirektør og meget vellønnede direktører for de forskellige områder (arbejdsmarked, teknik & miljø mv)
Her udover har vi et byråd med det maksimale antal politikere nemlig 31. Ifølge loven skal en kommune med over 20.000 indbyggere mindst have 19 og maksimalt 31 byrådsmedlemmer. Der ligger altså en mulig besparelse her som indbyggerne i Hjørring aldrig oplyses om. Jeg har ikke regnet på en mulig besparelse men jeg er ret sikker på at den er i million klassen. Så spørgsmålet er hvorlænge indbyggerne i Hjørring vil finde sig i at der kun kan foretages besparelser på de varme hænder og velfungerende aktiviteter?