Coronaulven
Jeg gik mig over mangen land
jeg er Corona ulven.
Jeg gik mig over mørken land,
med skræk til alle sjæle.
Mit fodaftryk er potevis
sat af i våde sande.
Jeg bærer virus i mit kød
jeg tjekker alt jeg møder.
Jeg ser igennem mangen mand
med dræberglimt i øjne.
Jeg lister bagved skyggens hans
langt væk med lykkens lyst.
I døden brænder mørket væk
mens mine øjne funkler gult
en sværm af ildens fluer
om kødets lugt af glemsel.
Jeg tuder sært og skarpt besat
så alle gamle ører
lytter troende inat
bereder sig på vejen
Jeg går nu ind i alles verden.
Jeg er Coronaulven.
Jeg vandrer hvileløst omkring
bestemt for evigt i min færden.
Jeg er Coronaulven
en del af altings stræben.
Torben Gaardboe Stæhr er tidligere plantør i Tornby Klitplantage.
Link til et af flere tidligere digte
